Gå tur i skoven

Kistna hørte pigen og kiggede ned på hende. Han sætte sit sværd i skeden og beordrede sine mænd til at ridde videre. Pigen, mennesket, og ulvene var i riddernes spor, så hvis de ikke flyttede sig vil de blive trampet, men ikke nok til at de døde af det.

hun gik lidt til side

//er i døde eller sover i bare?//

//venter på at andre skriver.

//okay jeg keder mig//

munken stod stille og så ikke ud til at ville flytte sig for ridderne han vidste at de ikke ville være en forfærdelig udfordring at blæse dem af vejen og blev derfor stående .... de kunne vel ride udenom

Tartan så hurtigt muligheden for at stikke af med det samme, men pludselig nede fra hans dybe sind talte en person * Flygt ikke! Tag elverpigen der har voldt dig så mange problemer og stik af og lad os dræbe hende* Tartan følte sig ikke i stand til at gøre andet. Han slog hurtigt Yuuki bevistløs og tog hedne under armen og løb at hvad han kunne. Tartan flugte en sti på vej til veron.

hun besvimede

Ridderne som gjorde sig klar til at ride væk lad ikke mærke til pigen og mennesket. De vendte deres smidig heste mod venstre og begyndt at ride inde i skoven. "Men vi ses nok igen greve" sagde kistna, og følgte efter de andre ridder.


//out//

Jinsei havde stået mundlam og set til mens det hele udviklede sig. Da han opdagede og Tartan var væk sprang han højt op i luften. Over træernes kroner fløj nu en øjn, spejdene ned mod skoven for at finde Tartan.

Kenta kendte skoven godt og brugte sine jagt instinkter til at forfølge Tartan og Yuuki. de andre ulve blev tilbage, da de vidste at de ikke ville have en chance for at holde trit med hende. den største ulv var gået i aktion!

dracherion så forvirret rundt og trak så på skuldrene det kunne vel også være ligemeget tænkte han og strakte sig han satte sig ned og fremmanede et bord af granit alt imens han trak lidt vand ned i en kop han altid havde på sig og varmede den under en flamme han fremmanede i sin håndflade

Bala, vendte sig om og gik tilbage ind i skoven. Mens han tænkte på hvad der vil ske nu da ridderne var kommet, og hvorfor de var kommet.


//out//

Tartan havde løbet længe og kunne nu ikke hører ridderne mere. Men hans jæger instinkt sagde ham at han blev forflugt da en stemme inden i ham sagde *Tartan vi bliver forflugt, vores eneste måde på hævn er ved at dræbe hende nu og tag hendes hjerte så trofæ. Dræb hende Tartan* Tartan ,som stadig løb, trak hurtigt sin kniv, fandt frem til brystet på elvern og jog så hårdt han kunne kniven ind i brystet på hende. *når nu dør du din lille lede møgsæk* tænkte han mens han, trak kniv ud igen og jog en gang til. igen. igen. igen.

hun vågnede, hun skrag af smerte, der løb blod ud af hendes mund

*hold hende for munden din idiot* tartan holdt hende hurtigt for munden.*nu gør det af med hende* Tartan trak sin kniv igen og jog den i hendes hals. Efter at havde gjordt det 4 gange jog han hende igen i brystet og i maven. Igen. igen. igen.

hun havde miste så meget blod at hun til sidst bare hang som en dukke

*Sådan Tartan hun er færdig, hævnen er sød, HAHA! nu skal vi bare af med liget nogle ideer?* Tartan løb alt nu hvad han kunne i retning af Kel borgen. *det er min eneste vej væk* tænkte han og løb så meget han kunne.

*Jinsei hjælp*var hendes tanke da hun gled ind i mørket

//forsættes i Kel borgen: gårdspladsen efter oprørets fjende er afslutttet tror jeg vil være det klogest//

//mener du når angrabet er slut?//

//ja//

//okay//

Verden rundt om Tartan blev indhylet i mørke. Og nu kunne man ikke se en finger for sig. De var kommet ind i mørkets magt. "Velkommen her, menneske" sagde en stemme koldt. Bala havde set det der var sket, og hans vred kunne ikke bæres af noget. *Nu er det nok* tænkte Bala vredt. Mørkets magt var afhængig af hans stor alt overvældende vrede. Han var klar til kamp. *Nu skal det menneske smag min vred* tænkte han, før han gjord sig klar til et lydløst angreb.

//tror ikke i nå ud af skoven. Og pas li' på hvor du løber. du kan løb ind i et træ.//

//ahmad når jeg har skrevet at vi er væk kan du ikke ændre på det. når jeg skriver vi er ved kel borgen kan du ikke bare skrive i nåede ikke frem for jeg er en magi mand//