Gå tur i skoven

Yuuki gik bare stille rundt, kun oprøret viste hun var med barn, hun håbede ikke at nogle ville sige det til menneskene, jo Yume måtte godt vide det men andre mennesker måtte ikke og hels ikke soldater

//halllllllloooo//

Tartan var ude på sig daglige jagt, han kom gående gennem skoven.
han havde ikke opdaget yuuki

hun gik bare rundt, hun sang lidt for sig selv

han gik langs en sti og var lidt i sin egen verden

hun gik ind i Tartan, hun stoppede med at synge

Tartan nåede ikke at se hende og faldt ned i jorden. *hvad fanden var det?*
han vendte sig om og fik øje på yuuki. '' nårh ser man det. det er jo min smukke lille veninde'' sagde han til yuuki

"ikke dig igen gå med dig"sagde hun, hun så på Tartan

Lyde af hestehover kom imod de to.

'' nåre så du hader mig stadig, men jej vil sige mit had er gensigtet denne gang lader jeg dig ikke komme væk'' sagde han til yuuki. Han opdagede pludselig at hendes store mave. ''nårh hvad er det med din mave??'' spurgte han

Lydene kom tættere og tættere på dem.

Raskasim sad på en gren højt op i et træ han så der nede. "kraaah. Yuuki i fare! Yuuki i fare! krraah." han lettede og fløj hen mod kenta.

Nu kom nogen skikkelser tilsyn. Alle skikkelser glimtede voldsomt.

Kenta var ude og jage da hun fik beskeden fra raskasim. hun havde femten ulve med sig hen til stedet og to andre der løb tilbage efter forstærkininger. de nåede frem til stedet og så den store gruppe riddere. de stilte sig op og klar til kamp. de blottede alle deres tænder. "hold jeg lidt tilbage. de er flere end os, få fat i pigen og vent på forstærkninger." sagde kenta til en af de andre ulve.

10 af ridderne trak deres buer, og gjord sig klar til at skyd. De 15 andre trak deres lang sværd og gjord sig klar til kamp. "forsvind her fra ulv, og ta' dine slaver med" sagde den, der så ud til at være lederen.

Det blev mørkere.

Tartan var stadig var stadig optaget yuuki. han sprang på hende og forsøgte at at overfalder hende, mens han trak sin kniv. '' nårh nu får du dine vel fortjente tæsk din lille tæve'' råbte han ind i hovedt på hende.

Ulven til ventre fra Kenta sprang op og i luften forvandlede den sig til Jinsei. Han gav sig ikke tid til at kigge over på ridderne med rettede hånden mod Tartan. Rødder sprang frem og skubbede ham langt væk fra Yuuki. Derefter lavede han et brøl og man kunne hører i det fjerne at bjørne, fulge og måske ulve svarede på Jinseis brøl.

"En troldmand!" råbte en af ridderne "Dræb ham dræb ham dræb ham!" nu pegede alle buer og sværd mod Jinsei.

Nu blev det 'aften' mørkt, og ud af skoven kom en mand gående. Han var klædt i sort, under hans hætte var hans ansigt indhylet i det mørkest mørke. Ved sin side havde han en ulv. "Ridder af syd, hvornår har I kæmpet mod de svag?" sagde mand med en kolde stemme.

Kistna kiggede på manden "hvem er De til at fortælle hvem eller hvad vi skal bekæmpe?" spurgte Kistna, han havde ikke lagt mærke til mørket der indhylede mandens ansigt, fordi der alllerede var mørkt.

"Jeg er greve Youngblood, greve over de sydelig skove" sagde manden stadig med en kold stemme "Hvad bringer jeg hidtil?" spurgte han koldt.

en let brise blæste igennem skoven derudfra dannede der sag langsomt et par fødder en orange kimono langt hvidt skæg og en skaldet ise der skod dracherion som altid stolt og ærefrygtingydende han havde hørt brøllet og genkendte jinseis stemme derfor stod han nu og så på scenariet overvejende hvad han burde gøre

"Vi har fået fatten af noget ondt, og meget kaos. Så jeg er kommet i forvejen for at se hvad her forgår." sagde ridderen "flere ridder er på vej men vi red i forvejen." og nu lægger ridderen mærke til den ting der kommer blæsende"Athur det ser ud til at vi får bru' for hjælp, rid tilbage og bed de andre om at sætte farten op"

hun rejste sig op"jeg er ved at være godt træt af mennesker"sagde hun, hun børstede jord af sin hvide kjole, hun så ikke glad ud