samtale om magi

Veneficus kom gående med kappen på som dækkede hans krop og hans ansigt, kun hans hænder og noget af armene var fremme, og der kunne man se en slags sære tatoveringer på ham. Han så ud mod gårdspladsn, hvor han skulle møde en eller anden lærer for en Magi skole. Han skulle sikkert hjælpe dem med at lærer hans type magi, talisman magi, for han var den eneste han vidste som brgute det, men der kunen komme flere og der fandtes måske andre derude i dne store verdden. Solen skinnede, lidt igennem skyerne og selom skyerne dækkede for solen, kastede Veneficus stadig skygger. Der var hverken varmt eller koldt, men mere lunken i det.

En ravn kom flyvende tæt forbi Veneficus. Ravnen smed et lille stkke papir ned ved siden af ham. Da ravnen havde gjort sit job fløl den væk igen

//out - KIG PÅ SEDLEN!!

drahcerion kom gående ind på gårdpladsen den gamle monk var iført en orange kimono hans skridt var langsomme og målrettede hans ise var kronraget herpå var der massere af tatoveringer de hvide skæg hang i en sirlig krølle på hver side af næsen han gik stille over pladsen og stilte sig i midten hvorefter han så sig omkring og fik øje på en kappeklædt skikkelse

Veneficus så på Dracherion og det var ham som ahvde snakket om ham, men han tog fat i sedlen og gav sig så til at læse den seddel som raven havde kommet med. Han så så på Dracherion og sgade så "hvad var det så du ville mi, jeg har en ordrer af Sinuas bagefter, så jeg vil lige have det at vide så jeg kan se hvad jeg skal gøre med det " han vidste at to ting var vigtig seddlen.

Sedlen var skrevet med en forhastet og rystet håndskrift, men det man kunne få ud af den var:

dit rygte er kommet dig i forkøbet. Jeg ved hvem du er! Jeg vil snakke med dig. Mød mig på Haiku i mit hus så hurtigt du kan. Da vil du få yderligere infomation.

Med Hengivenhed

Jinsei

"jeg er dracherion forstander på haiku.....på grund af dine evner er du blevet valgt til at komme med i magi rådet" forklarede dracherion og rettede de rolige øjne mod ham hans ikke ud til at være farlig så derfor gjorde han ham intet talte blot til ham men han vidste at hvis han gjorde noget ville han uden tvivl vise ham ild monkenes vrede

"sjovt nok har jeg lige modtaget et brev fra en Hvis Jinsei , som vil snakke med mig på Haiku, og hvad er pligterne af magi rådet, for vil hører hvad pligterne og hvad jeg skl gøre hvis jeg er i magi rådet." sgade han til Dracherion, han ville ikke gøre munken vred, for han vidste hvor stærk munken var, hvis Veneficus skulle have en chance skulle alt gå efter hans planer og han skulle lokke ham i en fælde som vil forhindre Dracherion i at brue magi, men det kunen ikke ladesig gøre. Han tænkte også over det brev, men han skulel lige tænke over det.

"jinsei er min elev" forklarede monken hvorefter han så på ham "magi rådet er lavet for at beskytte den magiske verden" forklarede monken og så afventende på manden han brød sig ikke helt om ham men dog ville det styrke rådet med flere magtfulde magikerer

"så selv om ejg har det job jeg nu har, tilbyder du mig en plads hvor jeg kan beskytte magien, det vil jeg gerne hjælpe dig med, hvad tror du dog at din elev ville mig når han siger at mit rygte er kommet mig i forkøbet. Jeg vil gerne udfylde den plads i magi rådet, men jeg har stadig det job jeg har, det er hvad jeg lever af ligesom du lever af at være forstander på Haiku." sagde han til ham. Han prøvede ldit at lokke nogle ting om ham Jinsei ud af Dracerion, uden at afslører hvad han ville.

han smilte let "han ville sikkert have dig som lærer" smilte monken og så på ham han ville ikke tilbyde ham en plads endnu eftersom han ikke kendte dette menneske indtil videre ville han se tiden an og det gjorde han så sandelig også

"hvordan er ham Jinsei, og hvor god en magiker og hvor god er han til at lærer, for der er specielle ting ofr at kunen alve det her slags magi som jeg udøver" sgade Veneficus. Han vidste at han ville blvie set hvordan han var og sådan nogle ting, så han kune lgie sp godt lærer at opfører sig som en lærer, uden at gør menneskerne oprør, ved at lærer mennesker så vel som andre hans magi.

"han er kvalificeret til at være lære på min skole" svarede monken venligt og smilte han mente ikke at det var denne drengs pligt at bestemme hvem der skulle være lærere og ej heller stille spørgsmåls tegn ved hans dømme kraft dette sagde han dog ikke fejede blot drengen af og ventede på det næste spørgsmål

"og hvad betyder det at være kvalificeret til at være lærer på Haiku, jeg vil abre have at vide, hvad grænsen mellem mester elev og lærer ligger, for så kan jeg se hvis jeg nu begynder at lærer folk om de kunen egne sig på Din skole osm lærer." sagde Veneficus til ham, han havde allerede alvet planer, men planer kunne fejle, så at have en god position i denne verden er aldrig dårligt.

dracherion så let på ham "det er noget jeg afgør" sagde han venligt og så fredeligt på drengen han var lidt ung i hans øjne men tog sig ikke af det han havde ikke tænkt sig at ansætte ham han vidste ikke engang hvad drengen kunne blot at han var klog og kunne tænke hurtigt han så på ham og ventede

"okay, så hvis jeg nu trænner nogen op, som ejg syntes er værdig til at blvie lærer skal jeg så sende dem til Haiku for at få din mening om deres evner og om de kan ende med at blive lærer på din skole, og så min magi blvier bredt ud" sagde han til ham, han vidste ikek helt hvad Dracherion vilel ham udover plads i magi rådet, men der var noget bag hans intentioner, og det var lige nøjagtig det han vilel finde ud af hvad var.

"hvad er din magi helt præcist" spurgte dracherion vagtsomt og så undersøgende på ham drengen tænkte lyn hurtigt dette måtte man give ham men han gjorde ham intet dette havde han bestemt

"du vil gerne se min magi, så skal jeg lgie skrive noget" sagde han. Han skrev så på sit rigtige sprog kulde. Det gjorde han på tre af dem. Han smed så dem i en trekant om Dracherion. Dracherion vilel begynde at fryse derinde fordi han udnyttede magien i hele verden med hans skrift, dte var ikek hasn egen magi han brugte, men jordens og luftens og hans og Dracherions. Forskellen på en god og dårlig talisman magiker, var mængden af magi, personen kan indsamle med skrift, på et stykke talisman pair, som kan sætte sig fast på faste matrialer som ikek er elvende som menensker fugle og pattedyr. "min magi er indsamling af magi, som jeg så skriver på papirer, hvorefter at det jeg har skrevet går i kraft og sakber en effekt hvilket du oplever lige nu gennem kulde"

monken nikkede "imponerende" smilte han og gjorde en fejende bevægelse med to udtrakte fingre en varm vind blæste igennem pladsen og dracherion smilte da papiret blev revet fri "imponerende" gentog han smilte til drengen det var lang tid siden han havde set sådanne former for magi

"tak, det er magi fra mit rigtige ladn, et land som ikek er her, men syd i, der er det den magi, man bruger med dernede hele tiden, ikke den samem som heroppe, hvilket har gjrot mig ti lden eneste jeg kender som kan bruger talismaner til at skabe magi elelr ændre folks humør medmindre de er besatte af noget som had eller kærliged." sagde Veneficus til Dracherion.