hestene...

"nej" sagde hun, og prøved at løfte noget vand over til sig "hvad min magi er væk" sagde hun.

Hun så underligt på hende
"Væk? Du er sikkert bare ude af træning"

"nej det tror jeg ikke jeg har altid brugt min magi og nu er den væk"

//glemte at spøre ludi så må ikke bruge magi//

//Så spørg ham nu?//

"Det var underligt"
*YES MAN!!! Det betyder at hvis der endelig sker noget så kan hun ikke skade mig med vand! YEEEEEAAASS!!*

//det kan man ikke øv//

nogen tårre kled ned af hendes kind.

//Ej hvor nedern//

Hun opdagede hendes triste ansigt og sukkede lydløst.
Forsigtigt lagde hun sine arme rundt om hende for at trøste hende
"Det gør mig ondt.."

"det var det der gør mig til den jeg er nu er jeg forsvarsløs, og udulig"

Hun slap hende og sprang lidt tilbage
"Frygt ej! Du skal da bare fnde dig en mestre dig kan lære dig at bruge sværd!"
Hun smilte stort og opmuntrene

"våben er ikke mig, magi det er mig og nu er det væk"

Smilet forsvandt hurtigt
"Du kan da bare melde dig ind sammen med mig og se om det er noget, og hvis du ikke kan lide det, kan du bare hoppe fra?"

"nej tak jeg tar hjem og lever i luksus alene med tjenern" sagde hun.

"Nå.. Okay.. Men.. Så ses vi bare" Hun smilte skævt
*Det her er sku noget af det BEDSTE der er sket!*

"måske, måske ikke" sagde hun trist.

"Hvorfor bliver du ikke og giver det en chance?"

"nej jeg tror bare jeg bliver på haiku hvis jeg for lov det kan jo være det kommer igen"

Hun nikkede
"Hold altid håbet oppe"

"du er en god ven yami"

//Yami//

"Tak..." Hun smilte skævt "I lige måde"
Hun kunne ikke lide det her. Hun kunne ikke lade hver med at tænke på at menneskerne også led.. Måske endnu værre end elverne

"tak"

"Det var da så lidt..." Hun så stille på hende

*nu har jeg midstet alt* tænkte hun.

"Skal jeg følge dig ud eller?"

"nej tak jeg går ikke endu det kunne jo være jeg ikke måtte komme ind"

Hun nikkede stille
*Jeg må også snart se at få kontaktet den ravn*

*nå han vil vidst af med mig*