dragereden

Yume åbnede stille døren til kroen, for ikke at vække for store opsigt.
Hun havde mudder på sig undtagen i ansigtet og på toppen af hendes hår.
Hun kiggede stille rundt

"Vare din tunge" sagde manden koldt.

"vil du hjælpe mig?"

Hun satte sig ned ved et bord mens hun lyttede efter

"Si' mig hvad du har"

"Velkommen Yume"

foxi kom ind hun gik hen til yume og satte sig.

"Hvor fanden kender du mit navn fra?" Hun så stille hen på ham

"Hmm, godt spørgsmål" sagde manden, med morskab i stemmen.

Hun knyttede næverne i smug
"Fortæl mig dit navn, min kære ven!"

foxi snuste ¤det er ham¤ viskede hun.

"Den ukendte er hvad elverne kalder mig" man kunne se at manden bukkede. Ellers var det svært at se, da mørket dækket ham.

foxi stritede med pelsen hun vidste ikke hvorfor.

"Ta' det roligt dyr. Jeg skader ikke moderens små dyr" sagde manden roligt

"hvad mener du med moderens" spurte hun, og så undrene på ham.

"Hmm, du lyder ikke til at være så gammel, må jeg nok si'" sagde manden stadig med sin kolde stemme.

"det er jeg heller ikke, jeg er kun 1 år i menneske år" sagde hun.

"Moderen, er hvad menneskerne kalder for natur, ja natur" sagde manden "Vi stammer fra den, og vil går tilbage til den. Sarter og slutter der,"

//godnat og sov godt

"okey, jeg har aldrig fået sådane ting afvide da jeg har været alene hele mit liv"

//godnat og sov godt //

"Du kan havde spurgt nogen." sagde den sortklædt mand.

ludi opdagede at der pludselig var en masse mennesker til stede han så omkring i sin lille kro og fandt sin pibe op af lommen han gik stille hen til dem "velkommen til dragereden mit navn er ludi" smilte han venligt

"Noget spiseligt til dyret" svarede manden koldt "og noget at spiseligt til pigen"

Yuuki kom ned af trappen(det var da underligt hun arbejder her jo^^), hun gik hen mod køkkenet

"Og en omgang kaffe til mig" sagde manden til sidst.

hun så ikke ud til at ha hørt ham for hun gik bare ud i køkkenet