Oprørets Fjende - Elvernes samling

"Elvere! Kan det virkelig passe at vi skal dø side om side med hobitter og andet småfolk? Kan det virkelig passe at vi skal kæmpe som vilde dyr? Der er i ulveskoven draget forhastet konklutoner. De er langt halv færdige planer! VI lever ti gange så lang tid som menneskene. Vi skal planglægge vores angreb og redde fangerne på Ketborgen, MEN det må ikke koste os livet. Vores race formerer sig langsommere end alle andre racer og vi er derfor ved at ud dø! Elvere! Sønner og døtre af naturen. Vi er enige om vores side, men ikke om vores handlinger! Som et samlet folk står vi stærkest!", råbte Jinsei ud over forsamlingen. De var samlet i en lysning i den dybeste del af skoven. Jinsei havde indkaldt alle til denne debat om elvernes fremtid.

"vi kan ikke uddø" sagde en stemme der loed til at stamme fra en gammel mand

"men vi er på vej mod ydrydelsen af vores race. Hvort antal er faldet drastisk de sidste tusind år", svarede Jinsei den gamle mand.

" døden, kæmper vi kan vi overleve, ellers . ." sagde stemmen

"øhm... Jeg er ikke helt med på dit budskab", sagde Jinsei forvirret. Han kiggede forundret på den gamle mand. "er der virkelig ingen der har noget at sige til dette problem med at elvere dør for menneskets hånd?!"

"doeden har aldrig været os nær" sagde stemmen

Yuuki stod lidt væk, hun var sur over den måde Jinsei talte på, hun havde venner som var hobbiter og ulve

På trods af protester svarede Jinsei manden. "Døden har aldrig været os nær, men nu haler den ind på os. Snart vil menneskene brænde vores skove, snart vil menneskene tage os alle til fange og pine os til vi fortæller hvor andre befinder sig. Kan vi stole på de andre nok til at kæmpe side om side med dem? Hvordan ved vi at de ikke aflører os under tortur?"

hun tog sin grå kappe på*hvor er han ond*tænkte hun, hun så på Jinsei

Jinsei der gjorte dette af overbesvisning og ikke for at være ond, ventede på svar fra elverne.

"og i fortjener det" kom det fra skovens dyb da monken stille kom gående "elvere er mennesker underlegne og bør derfor visse respekt det er sandt i lever længere men stadig er mennesker den suplime race....og vi bør leve i harmoni" messede en rolig stemme da dracherion trådte ud i lysningen han var som altid iklædt en orange kimono han gik roligt og sikkert og så direkte på jinsei



//gad ikke lige skifte//

"Fortjener vi at blive tortureret og dræbt fordi at vi er elvere. Fortjener vi disse grusomheder bare fordi menneskene er misundelige på vores udseende og levetid? Min ven, havde du ikke været med grundlægger af skolen havde jeg gevet dig en røvfuld - med al din respekt. Vi bør leve i harmoni med hinanden! Elvere og mennesker kan leve sammen!" råbte Jinsei ud til forsamlingen.

hun gik lidt væk, hun kunne ikke lide at være her mere

han slog sig for panden "besind dig jinsei.....mennesker ER den suplime race eller var dette nu er det elvernes tur til at vise tolerance og sætte nogle grænser man kan ikke bekrige blod med blod på et tidspunkt må det stoppe lad os ikke lave et helvede på jorden lad os i stedet visse hianden hvordan vi kan gå sammen der ER større fjender end os selv" messede monken og så koldt på forsamlingen han vidste at hvis jinsei ville give ham denne røvfuld kunne han bare komme

hun nynnede stille for sig selv

Jinsei der kendte til munkens almægtige kræfte udfordrede ham naturligvis ikke. "Du har ret", sagde Jinsei bittert. Han sukkede... *Tænk at have så store kræfter at man kan gå ind å elvisk jord under krigen - og komme sikkert ud af det*

hun stoppede med at nynne, hun så lidt rundt

monken nikkede og satte sig ned på jorden "men jeg vil gerne deltage i mødet jeg ønsker ligesom jer..fred" messede monken og foldede hænderne over sin mave indenfor de lange ærmer langsomt så han rundt på forsamlingen men sagde intet

hun satte sig ned

Jinsei ventede på svar fra den mand der var indhyllet i mørke.

"hør, den fred du taler om har vi prøvet at få i 2000aar. Nej alle naturens tjenere er klar til kamp. Og pas hvad du siger menneske, du befinder dig i moderens og vores magt!" sagde manden

"Men er det kamp vi vil have? Skal vi virkelig dø for at opnå dette mål?!", råbte Jinsei. Han kunne ikke rigtig forstå manden fra mørket. Hans ordvalg var meget besynderligt og han gentagede sig selv flere gange. *Prøver han på at forvirre mig?*

monken smilte let "kom elver!....hvis du mener du kan truge mig og afslå mit tilbud om fred tager du gruligt fejl" messede monken stadig fredeligt mens han øjne der var rettet stift mod manden i mørket afslørede at han nærrede en dyb foragt for ham der mente han kunne tillade sig at tiltale sig direkte

"haha, jeg vil ikke løfte min hånd mens du er i vores hjem" sagde manden koldt. To pile ramt paa hver side af mennesket. Det var ikke til at se hvem det var der skød .

"NU ER DET NOK!!!", råbte Jinsei. "DEN NÆSTE DER SKYDER ER FÆRDIG! Vi ønsker alle kun fred. Forsvar dig med ordet i stedet for bue og pil"