Rygterne om Pesten

Rygterne om at en sniger morder der hedder "Pesten", vandre fra mund til mund i soldaternes rækker.

//hvad vil i sige til hvis en kappeklæt pige kom forbi?//

//Tja, hvis hun er smuk går det galt, de er ikke ridder, de er bare soldater.//

//hun går rundt med en hætte over hovedet//

//formerne er nok, men du er velkom til at prøve. Der er bare en chance for at du bliver voldtaget af 3 mænd på en gang, og derefter dræbt//

//jeg tro ikke de vil røre en elver//

dracherion kom gående ind i gårdpladsen den gamle monk satte omgående kursen mod hovedbygningen i sin søgning efter sinuas monken så ikke synderligt farlig eller skræmmende ud dog føjede de yngste af soldaterne sig for ham da han gik over gårdpladsen

Yume så Monken og løb hen til ham
"Undskyld men.. Jeg har søgt ind i hæren og de sagde jeg skulle tage herhen, men jeg aner ikke hvad jeg skal her?"
Hendes stemme var mørkere og hednes bryster var bundet ind under trøjen så hun lignede en mand

"hvem taler" spurgte monken da han ikke genkendte skikkelsen og heller ikke stemmen
monken fortsatte sin rolige gang mod hovedbygningen

Hun gik lidt bag i ham
"Yami Schirtz.." Hun vidste godt selv det lød dumt, men det var det eneste navn hun lige kunne finde på. Hun sørgede dog for hele tiden at have en mørk stemme

han trak på skuldrene "find fred et andet sted dreng" svarede monken og standsede da han var foran døren der løftede han sin hånd og hamrede hårdt ind på den derefter ventede han på nogen ville åbne han var fastsat på at finde sinuas og melde sig ind i tjenesten

"Men jeg vil gerne melde mig ind..."
Hun stod lidt bag ham og så på ham
"Der er vil brug for hjælp?"

"burde du ikke være igang med at danse" spurgte monken pludseligt
han så op på døren og bankede hårdede

"jo, muligvis.. Men det her er lidt vigtigere... Jeg vil melde mig ind, og jeg nægter at gå!" Sagde hun bestemt.
Hun talte hele tiden med en mørk stemme

"jeg vil ikke træne dig" svarede monken en smule vredt dracherion vidste ikke hvorfor hun holdt skuespillet oppe og fandt det latterligt

""Du forstår ikke... Jeg kan ikke fortælle dig mine tanker her og nu, og kommer nok aldrig til det, men derfor vil ejg stadig melde mig derind, gører hvad der skal gøres for det, jeg nægter at give op" Sagde hun roligt "Og jeg kan aldrig træne når ingen ser på"

han så på hende for første gang "man skal kunne accepterer den man er for man kan lukke noget andet ind lad dit hår vokse som det skal lad være med at skjule din krop" sagde monken i et hårdt vredt tonefald det var alvor dette her det kunne enhver fornæmme

"Jeg elsker mit hår som det er, og jeg er ligeglad med min krop, accepter mig som jeg er"
Hun stod fast og så beslutsom på ham, hun nægtede simpelthen at give op

han sukkede "har du ikke undret dig over hvorfor det ikke kom til dig med det samme" spurgte monken frustreret "se på alle de magikerer der er omkring mig og elvere vi har accepteret at vi er mænd elver pak eller fuldblods mennesker!! vi har accepterert det og derfor flyder kontrollen igennem os" monken vagte stor opmærksomhed

Hun kiggede sig lidt omkring og så tilbage til monken
"Det er lettere for mig at kunne komme herind hvis jeg er mand, ind hvis jeg var kvinde, og det ved du udemærket godt"
Hun så stille på ham

han sukkede og vendte sig resolut væk "fint dit valg" svarede monken

*Omvendt psygologi*(Staves?)
"Undskyld Mester... Jeg er nok bare lidt genert hvad der angår min krop, men jeg elsker mit hår som det er, og det vil jeg ikke lave om på"
Hun så på ham

han bankede hårdede på væggen "dit liv dit valg" svarede monken fredeligt

"Er det svært at komme ind i tjenesten eller hvad det nu hedder?"
Hun talte stille og roligt til ham, hun havde nemlig ingen grund til at blive ophidset

han bankede igen "det har jeg ingen ide om" svarede monken venligt