Skyggerne ved gradereden...

Sang hørte man fra selve mørkets hjerte.

Yume gik stille ud og så sig omkring.
Hun hørte en sang og gik imod den
*Han er underlig.. Hvorfor gør jeg dog dette*

foxi gik stille ved siden af yume.

"Der er ikke noget at være bang for" sagde en stemme fra mørket "Jeg bider ikke"

"Jaja... Hvad ville du snakke om?"
Hun så uintresseret hen imod hans stemme

"det ved du da godt" sagde foxi og skubbede til yume.

"Kort og ikke længere end det skal være. 5guld, for at du fortæller mig alt hvad der er sket i området" sagde stemmen, og nu var den kommet nærmere.

"Hvad vil du vide f.eks? Og jeg ved ikke så meget!"
Hun stod stille med krydsede arme

"Alt problemer, små kæmpe, sladre, hvad der er sket de sidste 2 år. Bare sådan nogen små ting" stemmen kom nærmere, men den her gang fra en anden retning.

"Lad mig se.. Yuuki og Jinsei er vist forelsket.. Reves og Kitsune skal vist snart giftes" Hun sagde ikke mere selvom hun vidste en ting til
"Og hit så med guldet!"

"5guld er det en mand tjener på hele 5 dage, hvis han arbejder hårdt!" nu lød stemmen vredt "Og du vil ha' dem for et pr ord! Og husk nu, man skal gør sig pengene fortjent"

Hun knyttede næverne i smug
"Menneskerne vil lave et plot imod Reves og Kitsunes bryllub.. Men jeg ved stadig ikke hvornår"

Det blev mørkere.

"Ved du hvorfor?" spurgte mand nu lidt roligere.

"der er også en soldat der er død for nylig i hovede staden" sagde foxi, og fortrød lidt efter hendes ord.

"Nej.."
Hun så stille ned imod Foxi. Ikke godt hvis de nu skulle sige hvem det var der dræbte ham.

"Hmm, ved hvem der vil lave det 'plot'" spurgt manden. med morskab i stemmen "Og si' nu sandheden"

"Nej, og det var mig!"

"menneskerne selvfølig, de er begge elver" sagde foxi.

Noget blev kastet igennem mørket. "Jeg vil være tilsted, og jeg vil se hvem vil prøv på noget" sagde stemmen vredt, det var blevet så mørkt at man ikke kunne se en finger for sig.

Hun rullede med øjnene
"Penge, tak!"
Hun skævede stille ned imod Foxi

*plizz han vil ikke vide mere* tænkte foxi.

"Hvis du har/få mere, så kan du finde mig i skoven. Træd inde i skoven og jeg vil være over dig samme sekund" sagde stemmen, nu så tæt på at man kunne hører åndedrættet. Så forsvandt den.

Hun blev irreteret
"Jeg aner ikke mere"

//jo jeg skal vide meget mere .. out